Det kan gøre betydeligt mere ondt at støde ind i bordet eller få taget en blodprøve for nogle smerteramte, der for at dulme de oprindelige smerter tager høje doser morfin. Tilstanden kaldes morfininduceret smerte, og ofte er den eneste lindring at trappe helt ud af medicinen, forklarer smertelæger.
Foto: e-MagineArt.com
Af Katrine Grønvald Raun
Et blåt mærke gør lige pludselig meget mere ondt at pådrage sig end tidligere, og den blideste berøring kan føles som nålestik.
Ofte optræder denne reaktion hos mennesker, der for at dulme deres smertetilstand, tager en høj dosis af et morfinpræparat.
En dosis, der har fået kroppens reaktionsmønster til at ændre sig drastisk og i lægefaglige termer kaldes for morfininduceret smerte.
- Der sker en ændring af centralnervesystemet, fordi det har været eksponeret for morfinpræparater i høje doser, forklarer Jette Højsted, der er overlæge på Rigshospitalets Smertecenter.
Hun fortæller videre, at man faktisk ikke ved, hvorfor nogle mennesker bliver ramt af fænomenet, mens andre ikke gør. I nogle tilfælde behøver morfindosis ikke være særlig høj for at tilstanden optræder:
- og andre gange så kan patienten jo godt gå lang tid og få en høj dosis uden at der sker noget, siger hun og understreger, at lægerne dog sjældent ser det ved små doser.
- I morfin er man for eksempel oppe i 100 mg. gange to eller tre. Det er en ret høj dosis, og der sker det så, hvis man øger morfinen, at det bliver værre. Så gør det mere ondt, og det er jo en rigtig uheldig situation.
Læs også første del af Claudia Hochows kamp med medicinen her: “Jeg ventede bare på, at døden skulle indhente mig”
På Rigshospitalets Smertecenter er tre til fem af hendes patienter i øjeblikket ramt af morfininducerende smerter, vurderer hun. Og det er ud af en gruppe på 300.
- Så det er ikke noget hyppigt, men det er derfor, vi bliver mere og mere påpasselige med ikke bare at øge dosis, fordi vi ser det her fænomen, siger Jette Højsted.
Også på Allevia Tværfaglig Smertecenter kender anæstesilæge Markku Vuorela til fænomenet. Her ser man ifølge ham tilstanden ganske ofte og særligt hos patienter, der er oppe i høje doser morfin.
- Det er oftest, når de er i relativt høje doser i behandlingen, at der sker smerteforværring. Selv om man går op i dosis, så bliver det ikke bedre. Smerterne bliver ikke nødvendigvis værre af, at man går højere op, men det hjælper bare ikke. Og så kunne det være, at der er tale om det, man kalder for opioidinducerede smerter, forklarer han.
Når personalet på smerteklinikken har mistanke til, at der er tale om morfin- eller opioidinducerende smerter, anbefaler de altid patienten at trappe ned og bedst af alt helt ud af behandlingen. Det er ofte nemlig den eneste måde at få bedring hos patienten.
- Hvis vi ikke kan det, så prøver vi at skifte til et andet præparat og laver det, vi kalder en opioide-rotation, hvor vi skifter fra et stof til et andet og trapper ned med det ene og op med det andet, siger Markku Vuorela.
Læs også: Smerter rammer flere danskere
Hvis det kan lade sig gøre, bliver det oprindelige smertestillende udskiftet med metadon, hvilket får nogle patienter til at ”stejle”, som Vuorela siger:
- Fordi metadon er noget man giver til misbrugere, men jeg forklarer, at det ikke har noget som helst med misbrugsbehandling at gøre, og så accepterer de det som regel.
Samme procedure har personalet på Rigshospitalets Smertecenter, fortæller overlæge Jette Højsted.
- De fleste gange er der kun en vej ud af det, og det er at trappe ned og ud af behandlingen. Det er jo rigtig svært, især når man får høje doser, for så er det svært at trappe ud af det. Men patienterne kan jo godt forstå, at det er et mega problem, og dem, jeg har haft med at gøre, har forsøgt at trappe ud af det og kommet ned i en dosis, hvor smerterne har aftaget, siger hun.
Fænomenet er i dag kendt blandt smertelæger og blev dokumenteret 20 år tilbage hos cancerpatienter.
For at smertelindre dem i deres sidste levetid fik de høje doser morfin i drop. En dosis der dag for dag blev forøget, hvis de stadig havde smerter. Og her så man, hvordan nogle af dem blev så overfølsomme på grund af medicinen, at selv et vindpust kunne få dem til at skrige af smerte.
Siden da er man blevet opmærksom på ikke at øge morfindosis både hos cancerpatienter og kroniske smertepatienter.
Det er dog de færreste praktiserende læger, der kender til tilstanden, vurderer både Markku Vuorela og Jette Højsted. Og særligt Højsted mener, at der er behov for øget oplysning for at forhindre de høje doser blandt smertepatienter.
- Man skal virkelig advare mod at give høje doser. Problemet er det, der hedder toleransudvikling, hvor kroppen vænner sig til den dosis, man får. Det vil sige, at man bliver nødt til at øge dosis, for at få den samme virkning, siger hun.
Ifølge Jette Højsted bør patienter og læger passe på de hurtigtvirkende præparater som morfin og Oxynorm, der risikerer at øge toleransudviklingen. Ved depot- og langtidsvirkende præparater som metadon er der formentlig en betydeligt mindre risiko, forklarer hun og understreger, at det dog ikke er videnskabeligt bevist, men baseret på en klinisk fornemmelse.
Derudover er det vigtigt med en stabil behandling, hvor smertepatienten modtager den samme dosis medicin fordelt på døgnet med lige store intervaller mellem hver pille. Og så bør man undgå at give ekstra morfin, mener hun.
- Der er mange situationer, hvor smertetilstanden bliver værre, hvis man rejser sig og går og laver noget fysisk aktivt. Og her er der mange læger, der siger, at patienten bare kan tage en Oxynorm (smertestillende ved stærke akutte smerter, red.) ved behov, hvis man f.eks. skal ud og gå tur. Og det dur altså ikke til kroniske smertepatienter, siger hun og forklarer videre:
- Hos de kroniske smertetilstande, hvor patienterne måske starter som 20-årig med at få morfinpræparater og skal leve 60 år endnu, der skal man simpelthen undgå at give de ekstra hurtigtvirkende præparater, for der risikerer man at komme i svære problemer af det.
Læs anden del af Hochows fortælling her: “Hver gang jeg fik et abstinensanfald, var det en dejlig fornemmelse…”
De praktiserende læger skal dog ikke kunne varetage alt, og derfor er det vigtigt, at de henviser mennesker med risiko for at have udviklet fænomenet til smerteklinikker. Mennesker, der lever med smerter, kan også selv være opmærksomme på udviklingen i deres tilstand.
- Hvis mennesker i behandling med høje doser morfin ikke synes, det hjælper, også selv om de er gået op i dosis, så er der gode grunde til at stoppe op og måske prøve at gå ned i dosis, eller eventuelt snakke med en læge om at skifte til andet stof. Men man skal ikke gøre det selv, siger Markku Vuorela fra Allévia Tværfagligt Smertecenter.
